Dette års nummer af tidsskriftet Sprog i Norden er netop udkommet. Det indeholder artikler som er skrevet på baggrund af foredrag på konferencen Nordterm 2023, der blev afholdt i forbindelse med det nordiske sprogmøde i Stockholm i 2023.
Konferencen var arrangeret som et samarbejde mellem Netværket for Sprognævnene i Norden og det terminologiske netværk Nordterm. Konferencens titel var Terminologi i samhällets tjänst – altså terminologi i samfundets tjeneste.
Tidsskriftet indeholder også beretninger fra de respektive terminologigrupper om terminologiarbejdet i de nordiske lande.
Årets nummer indeholder desuden oversigter over udvalgte publikationer om nordisk sprog der udkom i løbet af 2023.
Sprog i Norden er gratis og publiceres på tidsskrift.dk.
Sprog i Norden er udkommet siden 1970. Tidsskriftet redigeres af de nordiske sekretærer i sprognævnene i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige. Den nordiske sekretær fra Danmark er Marianne Rathje. Hovedredaktør for denne udgave af tidsskriftet er Kirsten Lindø Dolberg-Møller fra Dansk Sprognævn.
Dansk Sprognævn uddeler igen et stipendium til specialestuderende som arbejder med et emne der falder inden for nævnets sprogfaglige ramme.
Sprognævnet arbejder med at følge det danske sprogs udvikling og fastlægge dansk retskrivning (information om Dansk Sprognævn findes på nævnets hjemmeside, og nævnets årsberetning giver et godt signalement af dets virke). I 2021-2022 gik stipendiet til et speciale om kønsneutrale pronomener og i 2022-2023 til et speciale om pronominalkasus i dansk.
Stipendiaten forventes at arbejde mindst én dag om ugen på Sprognævnets adresse i Bogense. Gennem sin tilstedeværelse vil stipendiaten få et indblik i nævnets arbejde og have adgang til dialog med Sprognævnets medarbejdere.
Stipendiet løber fra specialeopstart til aflevering af specialet.
Stipendiaten:
- modtager et honorar på 10.000 kroner ved aflevering af specialet
- får betalt rejseomkostninger mellem sin bopæl og Sprognævnet i Bogense.
Ansøgninger om at komme i betragtning til Sprognævnets specialestipendium skal sendes til tha@dsn.dk og være nævnet i hænde senest 26. august.
Ansøgninger skal indeholde:
- en kort beskrivelse af specialets emne, datagrundlag og metode samt relevans for Dansk Sprognævns virke (i alt maksimalt 2 sider/4.800 anslag (inkl. mellemrum))
- tilsagn fra den gradsudstedende institution, herunder vejleder (kan eftersendes)
- CV
- karakterudskrift.
Temaet for NyS 65 er Sproget, mennesket og teknologien.
Nydanske Sprogstudier 65 indeholder fire tematiske bidrag som på forskellig vis diskuterer forholdet mellem teknologi og sprog. Nummerets første tre artikler beskæftiger sig med muligheder og begrænsninger ved de såkaldte Large Language Models, herunder sprogmodellernes sprogforståelse og evne til at bruge et fagspecifikt ordforråd. Den fjerde artikel diskuterer hvordan den menneskelige krop spiller en rolle i såkaldte emojier. Derudover indeholder NyS to boganmeldelser.
Indholdet i NyS 65:
- Bolette Sandford Pedersen, Nathalie C. Hau Sørensen, Sussi Olsen & Sanni Nimb: “Evaluering af sprogforståelsen i danske sprogmodeller – med udgangspunkt i semantiske ordbøger”
- Ea Lindhardt Overgaard & Ulf Dalvad Berthelsen: “Kan AI reproducere fagdisciplinær stemme? Et komparativt korpusbaseret studie af GPT4’s evne til at reproducere fagdisciplinær stemme i AI-genereret sprogvidenskabelig prosa”
- Jonas Nygaard Blom, Alexandra Holsting & Jesper Tingaard Svendsen: “På sporet af chatbottens sproglige fingeraftryk. En sproglig ophavsanalyse af tekster skrevet af danskstuderende og ChatGPT”
- Tina Thode Hougaard: “Emojier som parasproglige resurser i skrevet onlineinteraktion”
- Ib Ulbæk: “Anmeldelse af Peter Widell: Sproget i verden. Tekstforståelsens filosofiske grundlag”
- Holger Juul: “Bogstav-lyd-forbindelser i dansk: The Ultimate Collection. Anmeldelse af Christian Becker-Christensen: Dansk Retskrivning: Bogstav – Lyd – Bogstav. En grafemisk beskrivelse af dansk ortografi”
NyS, Nydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret onlinetidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis på www.nys.dk. Tidsskriftet beskæftiger sig med de nyeste undersøgelser af dansk sprog og med udviklingen af sprogteori.
Tilmeld dig NyS på tidsskriftets hjemmeside, og få besked når næste nummer udkommer.
Opdateringen indeholder ord som AI (’kunstig intelligens’), brunt værtshus (’gammeldags værtshus associeret med rygning’), doomscrolle (’søge efter nyheder om ulykke og undergang’), evighedskemikalie (’kemikalie der er svært nedbrydeligt’), mental load (’presset ved at håndtere dagligdagens, ofte usynlige, (planlægnings)opgaver i hjemmet’) og miljøhund (’hund trænet til at opspore miljøforurening’).
Ordene aftersun og DAMP er herudover blevet tilbagedateret, dvs. at redaktionen af nyordsbogen har fundet ældre eksempler på disse ord så de nu kan spores tilbage til hhv. 1968 og 1991 (mod tidligere hhv. 1990 og 1995). Begge ord har også fået nye betydningsangivelser og eksempler. Også fedtsugning er blevet tilbagedateret (fra 1991 til 1988).
Du kan finde hele listen herunder:
AI sb. kunstig intelligens
(1978)
airfryer sb. lille ovn der bruger hurtigtcirkulerende varm luft til at tilberede maden
(2010)
bodyage sb. kroppens biologiske alder og ikke den faktiske alder
(2005)
brunt værtshus sbforb. gammeldags værtshus associeret med rygning
(1997)
citizenscience sb. det at borgere hjælper med at indsamle data til forskere
(2008)
ddos, DDoS fork. fjendtligt motiveret overbelastning af server
(2001)
ddos’e, DDoS’e vb. overbelaste server med henblik på at få den til at gå ned
(2010)
doodle vb. bruge det digitale kalenderafstemningssystem Doodle til at lave en fælles aftale
(o. 2010)
doomscrolle vb. søge efter nyheder om ulykke og undergang
(2020)
doomscrolling sb. det at søge efter nyheder om ulykke og undergang
(2020)
evighedskemikalie sb. kemikalie der er meget svært nedbrydeligt
(2019)
explainer sb. artikel, video e.l. der forklarer et vanskeligt stof på en mere lettilgængelig måde
(2007)
fedtfrysning sb. kosmetisk behandling med nedfrysning
(2012)
fling sb. kort seksuelt forhold
(1977)
fryseterapi sb. behandling ved nedfrysning; d.s.s. ▶ kryoterapi ▶ cryoterapi
(1961)
frunk sb. bagagerum der er placeret i den forreste del af en bil
(2016)
generationsforurening sb. forurening som vil påvirke i generationer
(2019)
hjerteløber sb. frivillig som kan bringe en hjertestarter frem til folk med hjertestop
(2016)
hoarde vb. samle, indsamle, evt. som sygelig mani
(2010)
hoarder sb. samler, evt. med en sygelig mani for at samle og gemme på ting
(2011)
interessetid sb. overarbejde som ikke aflønnes, idét der henvises til at overarbejdet er i ens egen interesse
(1999)
interessetime sb. overarbejde som ikke aflønnes, idét der henvises til at overarbejdet er i ens egen interesse; d.s.s. ▶ interessetid
(1993)
klæbepude sb. lille stykke blødt materiale med klæbestof på den ene eller begge sider
(1972)
kryoterapi, cryoterapi sb. behandling ved nedfrysning; d.s.s. ▶ fryseterapi
(1961)
kærlighedslås sb. hængelås som kærestepar hænger på en bro e.l. som symbol på evig kærlighed
(2010)
kærlighedssvindel sb. svindel der ofte foregår online hvor en person forsøger at franarre en anden penge ved at foregive at de indgår i et forhold; d.s.s. ▶ romancescam
(2015)
lirens sb. (især i cykelsport) fedt, smart, rigtig i forhold til udseende og opførsel
(2000)
longevity sb. det at leve et langt og godt liv
(2023)
lsd-frimærke sb. lille stykke papir med lsd
(1997)
mankini sb. V-formet badetøjsstykke til mænd, der dækker kønsdelene og strækker sig over skuldrene
(2007)
mental load sb.forb. presset ved at håndtere dagligdagens, ofte usynlige, (planlægning)opgaver i hjemmet
(2021)
miljøhund sb. hund trænet til at opspore miljøforurening
(1977)
off limits sbforb. forbudt område
(1967)
pengehund sb. hund trænet til at opsnuse penge
(2007)
romancescam sb. svindel der ofte foregår online hvor en person forsøger at franarre en anden penge ved at foregive at de indgår i et forhold; d.s.s. ▶ kærlighedssvindel
(2015)
romantasy sb. litterær genre der er en blanding af romantik og fantasy
(o. 2010)
sandwichgeneration sb. den generation der er midaldrende og både skal tage sig af børn og aldrende forældre
(2005)
scraping vb. det at skrælle et skib for værdier i forbindelse med skrotning
(1997)
seating sb. tidsrum som restaurantgæsters booking gælder indenfor
(1987)
sexpositivitet sb. opfattelse af at sex og seksualitet er sundt så længe der er givet samtykke
(2013)
situationship sb. romantisk eller seksuelt forhold der er udefineret og uforpligtende
(2021)
spekulyse sb. spekulationer der præsenteres som analyse
(2022)
spirulina sb. næringsrig blågrøn alge, der bl.a. anvendes som kosttilskud
(1971)
ulirens adj. (især i cykelsport) ufedt, usmart, forkert i forhold til udseende og opførsel
(2006)
vandsøgshund sb. hund der er trænet til at finde især lig i vand
(2019)
I anledning af dansk tegnsprogs dag den 13. maj er tegnet for store bededag blevet kåret som det tegn der bedst karakteriserer det forgangne år.
Begrundelsen for valget af tegnet STOR^BEDE^DAG (i betydningen store bededag) var at det er et tegn der er blevet brugt meget i det forgangne år, hvor dagen officielt blev afskaffet som helligdag.
Kåringen af årets tegn er initieret af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn og blev i år afholdt for femte gang. Kåringen fandt sted under en jubilæumsbegivenhed, 10 år med dansk tegnsprog, arrangeret af Danske Døves Landsforbund i anledning af 10-års dagen for Folketingets vedtagelse af en ændring af loven om Dansk Sprognævn, hvor dansk tegnsprog blev nævnt.
Tegnet blev valgt af publikum og en jury der bestod af 5 medlemmer: Michael Olesen, Kim Kanstrup Kjeldsen, Jane Brøndum, Brit Holm Andersen og Mads Gotfredsen.
Årets tegn 2023 var oppe imod tegnene EN^OMSTÆNDELIG^AFFÆRE og HVAD-SÅ, men i sidste ende løb tegnet for store bededag altså med sejren. Se årets tegnet STOR^BEDE^DAG i denne video https://vimeo.com/945839249.
Du kan læse mere om selve kåringen her.
Årets andet nummer af Nyt fra Sprognævnet indeholder en artikel om hvilket hjælpeverbum man skal bruge sammen med abdiceret, samt en gennemgang af de redaktionelle overvejelser bag hvilke danske stednavne der medtages i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen. Desuden indeholder nummeret fem sproglige spørgsmål og svar.
Artiklerne
Have eller være abdiceret
Efter statsminister Mette Frederiksens proklamation af tronskiftet modtog Sprognævnet en række spørgsmål om hvilket hjælpeverbum man skal bruge sammen med abdicere: Hedder det er abdiceret eller har abdiceret? I denne artikel forklarer videnskabelig assistent Oliver Rix Johannsen brugen af hjælpeverber og peger samtidig på hvordan det er et område med sproglig variation og udvikling.
Danske stednavne i Retskrivningsordbogen
I denne artikel forklarer seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen baggrunden for hvilke danske stednavne der tages med i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen.
Spørgsmål og svar
Som altid indeholder Nyt fra Sprognævnet også en række sproglige spørgsmål og svar. I denne udgave kan du læse om forskellen på verbalsubstantiverne abdikation og abdicering, om man skal skrive skærpet strafzone eller skærpet straf-zone, om etymologien bag ordet hysterisk, om betydningen af verbet groome samt om udtalen af ordet steak.
Læs Nyt fra Sprognævnet som PDF her.
NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader PDF’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.
Praktiske informationer
Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til tilmeld@nfs.dsn.dk. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.
Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til frameld@nfs.dsn.dk.
PRESSEMEDDELELSE
Sprogfestivalen SPROGENSE i Bogense er folkelig og faglig fejring af sproget.
Gennem de sidste 3 år har mange tusinde gæster besøgt Bogense, og i 2023 cementerede sprogfestivalen sig som stedet hvor de besøgende og sprogelskere oplever fejring af sprogets mangfoldighed, og hvor fx sprogforskere, forfattere og professionelle kommunikatører deler viden, debatterer og mødes til sproglig fordybelse.
“Vi er dybt taknemmelige over den støtte og entusiasme vi har oplevet fra samarbejdspartnere, branchen og festivalens mange gæster. Ingen tvivl om at der er bred og stor interesse for sproget i dets mangfoldighed, og vi ser frem til at byde på endnu flere gode øjeblikke og oplevelser på de kommende års sprogfestivaler,” siger Thomas Hestbæk Andersen, direktør i Dansk Sprognævn.
Parterne bag sprogfestivalen, Dansk Sprognævn og Nordfyns Erhverv og Turisme, fortsætter derfor det stærke og tætte samarbejde om SPROGENSE.
Sprogets folkemøde den første weekend i maj 2025
Målet for de kommende års festivaler bliver at skabe endnu flere sproglige oplevelser for alle besøgende – og visionen er at SPROGENSE udvikler sig til sprogets folkemøde.
Sprogfestivalen bliver fremover og som noget nyt afholdt i foråret. Første gang bliver den 2. og 3. maj 2025. Indtil da vil der blive arbejdet med format, rammer og muligheder, så SPROGENSE i 2025 står endnu mere attraktiv for alle sprogelskere.
“Den allerførste SPROGENSE var planlagt til den første weekend i maj 2020, men festivalen blev aflyst og flyttet til september grundet corona. Vi har nu haft mulighed for at gentænke og optimere på bl.a. tidspunktet, og fremover vil vi derfor invitere til folkelig og faglig fejring af sproget i netop maj”, udtaler Per Olesen, direktør Nordfyns Erhverv og Turisme.
Pressemeddelelsen fortsætter under billedet.
Sproglige oplevelser i 2024
I 2024 afholdes SPROGENSE således ikke i traditionel forstand. Derimod vil der være udvalgte sproglige oplevelser i løbet af året, bl.a. indvielse af 2 SPROGENSE-læsehuler, som er muliggjort med flot støtte fra VILLUM FONDEN, og allerede i februar inviterer nordfynske Dallund Slot til skriveophold, forlagsaften og forfatteraften.
“Vi er i fuld gang med arbejdet sammen med eksterne partnere, virksomheder, organisationer og foreninger, og vi ser frem til løbende at kunne løfte sløret for sproglige oplevelser frem mod og selvfølgelig selve sprogfestivalen i maj 2025″, slutter Per Olesen, direktør Nordfyns Erhverv og Turisme.
For yderligere information:
Susanne Geil, projektleder SPROGENSE
Mobil: +45 2030 8020
Mail: sg@sprogense.dk
www.sprogense.dk
Årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet indeholder en artikel om opslagsord på -kvinde og -mand i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen. Dertil kommer en artikel om ordet christianit og en artikel om pronomeners genus i faste udtryk. Desuden indeholder nummeret to sproglige spørgsmål og svar.
Artiklerne
Finanskvinde, karrieremand og gerningsperson. Om nogle nye opslagsord i Retskrivningsordbogen
I denne artikel forklarer seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen bl.a. om processen med at tilføje en række opslagsord som pendanter til eksisterende opslagsord på henholdsvis -kvinde og -mand i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, som udkommer i slutningen af 2024.
Om ordet christianit
De fleste bruger formentlig ordet christianit om en person der bor i fristaden Christiania, men det er nok de færreste der er klar over at christianit engang har betydet ‘christianshavner’. I denne artikel undersøger forsker Michael Nguyen ordets oprindelse og betydningsudvikling.
Genus i pronomener i faste udtryk
En spørger vil vide hvornår man bruger den/det i faste udtryk som ”tage den/det med ro”, og i denne artikel forklarer videnskabelig assistent Oliver Rix Johannsen hvordan reglerne om genus, også kaldet grammatisk køn, kan anvendes her.
Spørgsmål og svar
Som altid indeholder Nyt fra Sprognævnet også en række sproglige spørgsmål og svar. I denne udgave kan du læse om frunk, og du kan finde ud af om ordet stemmesluger har forbindelse til ordet myresluger.
Læs Nyt fra Sprognævnet som PDF her.
NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader PDF’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.
Praktiske informationer
Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til tilmeld@nfs.dsn.dk. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.
Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til frameld@nfs.dsn.dk.
Dansk Sprognævn har samarbejdet med Go’ Morgen P3 om kåringen af Årets Ungeord 2023.
Fredag morgen blev ordet rizz kåret til Årets Ungeord efter en afstemning på P3’s hjemmeside.
Rizz kommer af det engelske ord charisma og henviser til en persons evne til at score ved at være charmerende og flirtende.
Ordet var én ud af 5 kandidater som juryen, bestående af Marianne Rathje og Johanne Niclasen Mortensen fra Dansk Sprognævn og musikerne Karl William, Pil og Emil Simonsen, havde udvalgt blandt de ord som Go’ Morgen P3’s lyttere havde sendt ind til programmet.
De øvrige ord i afstemningen var BMO, sober curious, prompt og miv. De øvrige indstillede ord indsamles til brug i Dansk Sprognævns samarbejde med Slangordbogen.
Kåringen fandt sted ved en liveudsendelse af Go’ Morgen P3 fredag den 15. december.
Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen er blevet opdateret med 56 nye opslagsord, heriblandt cykelferie, fløjkrig, dockingstation, kulturformidler og overskudsagtig.
Læs mere om den løbende opdatering af Retskrivningsordbogen.