§ 2. Tegn
fra Retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012.
(1) Almindelige tegn
I almindelige danske ord og tekster bruges følgende tegn (accenter og interpunktionstegn):
´ accenttegn (accent aigu, § 5)
’ apostrof (§ 6)
. punktum (§ 41-43)
; semikolon (§ 44)
, komma (§ 45-51)
: kolon (§ 52)
? spørgsmålstegn (§ 53)
! udråbstegn (§ 54)
— tankestreg (§ 55)
( ) parentes (§ 56)
– bindestreg (§ 57)
» « anførselstegn (kan også have andre former, se nærmere § 58)
/ skråstreg (§ 60)
(2) Særlige tegn
Desuden forekommer der en række andre accenter og interpunktionstegn, især i proprier og i ord og tekster der citeres fra andre sprog, samt i mere tekniske eller faglige tekster, fx
` accent grave
¸ cedille
^ cirkumfleks (accent circonflexe)
¨ trema
~ tilde
[ ] kantet parentes (skarp parentes)