Spring navigation over

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

fra Retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012.
dommerhammer

Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis.

(1) Adverbium + præposition

Forbindelser af adverbier og præpositioner skrives som hovedregel i to ord når præpositionen har en styrelse, ellers i ét ord:

(a) Med styrelse

Når præpositionen har en styrelse, skrives forbindelsen som hovedregel i to ord:

De har altid haft svært ved at komme ud ad døren i ordentlig tid.
Plæneklipperen kører op til 4 timer på en opladning.
Hun er cyklet hjem efter sit badetøj.
Ude fra gaden lød der et stort brag.
Vejen gik stejlt op ad bakke.
Vi skal mødes henne på torvet.

En række forbindelser er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne forbindelser (uden ordklasseangivelse) og som sammenskrevne forbindelser (præposition og adverbium), fx

in|den for; inden for el. indenfor døren (jf. § 19.1.a)
in|den|for præp., adv.; indenfor el. inden for døren (jf. § 19.1.a); kom indenfor! (jf. § 19.1.b)

Sådanne forbindelser kan valgfrit skrives i ét eller to ord når de har en styrelse (dvs. bruges som præpositioner):

Stil skoene uden for el. udenfor døren!
Ham kan vi ikke stille noget op over for
el. overfor.
Hun er ekspert inden for
el. indenfor sit område.
Jakken hænger bag ved
el. bagved døren.
De større byer kører vi altid uden om
el. udenom.
Ud over
el. Udover bestyrelsen var ingen med.

Følgende forbindelser kan skrives i ét eller to ord når de har en styrelse:

bag efter el. bagefter
bag i
el. bagi
bag om
el. bagom
bag på
el. bagpå
bag ved
el. bagved
inden for
el. indenfor
inden i
el. indeni
inden om
el. indenom
inden under
el. indenunder
neden for
el. nedenfor
neden om
el. nedenom
neden under
el. nedenunder
oven for
el. ovenfor
oven i
el. oveni
oven om
el. ovenom
oven over
el. ovenover
oven på
el. ovenpå
over for
el. overfor
uden for
el. udenfor
uden om
el. udenom
uden over
el. udenover
uden på
el. udenpå
ud over
el. udover.

Som det fremgår af listen, drejer det sig i hovedsagen om forbindelser hvis første led er et adverbium der ender på -en (inden, neden, oven, uden) eller adverbiet bag.

Enkelte forbindelser der normalt kun optræder med styrelse, kan ligeledes valgfrit skrives i ét eller to ord. Sådanne forbindelser er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne forbindelser (uden ordklasseangivelse) og som sammenskrevne forbindelser (præposition), fx

frem for; træde frem for el. fremfor kongen; frem for el. fremfor alt (jf. § 19.1.a)
frem|for præp.; træde fremfor el. frem for kongen; fremfor el. frem for alt (jf. § 19.1.a)

Det drejer sig om følgende forbindelser:

frem for el. fremfor
hen ad
el. henad
hen imod
el. henimod
hen under
el. henunder
hen ved
el. henved.

(b) Uden styrelse

Når præpositionen ikke har en styrelse, skrives den i ét ord:

Stil skoene udenfor!
Bor der ingen i huset overfor?
Døren åbner udad.
Fremover må du passe bedre på.
Om bagved med dig!
Han sendte bolden indover med stor kraft.
Kom indenfor!
Porten kan kun låses udefra.
Skibet tog kurs udover.
Vejen gik stejlt opad.

Du bliver nødt til at køre udenom.

Forbindelser der kan optræde uden styrelse (dvs. bruges som adverbier), er i Retskrivningsordbogen opført som præposition og adverbium eller som adverbium alene, fx

in|den|for præp., adv.; indenfor el. inden for døren (jf. § 19.1.a);kom indenfor! (jf. § 19.1.b)
bag
|til adv.; dåbskjolen er åben bagtil

(2) Betydningsforskel

Der kan ikke gives faste regler for hvornår betydningen af en ordforbindelse afgør om den skal skrives i ét eller flere ord. Men nogle eksempler kan illustrere forholdet:

Barnet puttede sig ind til sin far.
Udsalget varer indtil den 5. november. 

Kør helt ind til kantstenen!
Kan jeg køre med indtil Roskilde? 

Ingen ved hvor vidt han kunne have bragt det.
Der er tvivl om hvorvidt regeringen holder skansen. 

Forklaringen gik hen over hovedet på de fleste.
Har han overhovedet sat sig ind i sagen? 

Det er vist nok med én.
Hun er vistnok ikke hjemme
.

(3) Forstærkende førsteled

Forbindelser med forstærkende førsteled skrives som hovedregel i ét ord selvom de udtales med lige stærkt tryk på begge led:

allerbedst, dødsensfarlig, dødtræt, hundekoldt, megastor, smadderærgerligt, snotforkølet, superlækkert, ærkereaktionær.

Enkelte forstærkende førsteled er dog tillige opført i selve Retskrivningsordbogen som selvstændige opslagsord og kan derfor også indgå i ordforbindelser der skrives i flere ord. Det gælder således kæmpe i betydningen ‘kæmpemæssig’, fx en kæmpe socialdemokratisk sejr.

(4) Talord

Talord under 100 skrives i ét ord:

fyrretyve, halvtreds, tresindstyve, firti, femti, halvanden, halvtredje, treogfyrre, femogtresindstyvende, nitisyv.

Talord over 100 deles op:

to hundred(e), to hundred(e) (og) tre,
to hundred(e) (og) niogtyve,
tre tusind(e) (og) to hundred(e) (og) niogtyve,
den to hundred(e) (og) niogtyvende, tre tusind(e) og tyve
.

Betegnelser på brøker skrives adskilt fra resten af talordet, fx treogfyrre (og) en halv, to hundrede og trekvart.

I to ord skrives hver anden, hvert andet, hver(t) tredje, hver(t) fjerde osv.

Skrivemåden af forbindelser med ord som femkroners, treværelsers mv. følger hovedreglen i § 18 og retter sig efter udtalen. Det betyder at ordforbindelser der har to gængse udtaler, også kan skrives på to måder:

et femkroners frimærke el. et femkronersfrimærke
et 5-kr.s frimærke
(jf. § 57.4) el. et 5-kr.s-frimærke (jf. § 57.4)
en etbinds udgave el. en etbindsudgave
et firemotorers fly
el. et firemotorersfly
en attenårs fødselsdag
el. en attenårsfødselsdag
en 18-års fødselsdag
(jf. § 57.4) el. en 18-årsfødselsdag (jf. § 57.4)
en 200-km’s grænse (jf. § 57.4) el. en 200-km’s-grænse (jf. § 57.4)
en topersoners bil el. en topersonersbil
en femårs dreng
el. en femårsdreng.

(5) Simpelthen og simpelt hen mfl.

Følgende ordforbindelser kan uden forskel i udtale eller betydning skrives i ét eller flere ord:

afsted el. af sted
allesammen
el. alle sammen
alletiders
el. alle tiders
allevegne
el. alle vegne
etcetera
el. et cetera
forresten
el. for resten
glatvæk
el. glat væk
gudbevares
el. gud bevares
gudhjælpemig
el. gud hjælpe mig
gudskelov
el. gud ske lov
herregud
el. herre gud
hertillands
el. her til lands
immervæk
el. immer væk
ingensinde
el. ingen sinde
ingenting
el. ingen ting
nogensinde
el. nogen sinde
ombord 
el. om bord
omend
el. om end
raskvæk
el. rask væk
selvom
el. selv om
selvsamme
el. selv samme
sidenhen
el. siden hen
simpelthen
el. simpelt hen
sommetider
el. somme tider
stadigvæk
el. stadig væk
såvel (.. som)
el. så vel (.. som)
tidsnok
el. tids nok
tilfælles
el. til fælles
tillykke
el. til lykke.

(6) .. som helst

Forbindelser med som helst skrives i tre ord:

hvad som helst, hvem som helst,
hvilken (hvilket, hvilke) som helst, hvor som helst,
ingen (intet) som helst, nogen (noget) som helst, når som helst
.