§ 29. Verber på trykstærk vokal

(1) Præsens og infinitiv

Verber som i infinitiv ender på en trykstærk vokal, falder i to hovedgrupper. I den ene (a) føjes endelserne -r og -s direkte til den trykstærke vokal uden at der indskydes et -e-. I den anden (b) kan der indskydes et -e- foran -r og -s:

(a) Ord på –e, –o, –æ, –ø eller –å

Verber der i infinitiv ender på trykstærkt -e, -o, -æ, -ø eller -å, føjer endelserne -r og -s direkte til den trykstærke vokal:

Det sner.
Jeg bor her.
Rugen drær.
De dybfrosne grøntsager skal tøs op før brug.
Bedre service fås ikke.
Regnskabet må gås igennem en gang til.

(b) Ord på –i, –u eller –y

Verber der i infinitiv ender på trykstærkt -i, -u eller -y, kan enten føje endelserne -r og -s direkte til den trykstærke vokal eller indskyde et -e-:

Hun rir kjolen el. Hun rier kjolen.
Det dur ikke el. Det duer ikke.
De fornyr lånet el. De fornyer lånet.
Saften sis el. Saften sies.
Knappen sys i frakken el. Knappen syes i frakken.
De skal vis på lørdag el. De skal vies på lørdag.
Lånet bør fornys snarest el. Lånet bør fornyes snarest.

Bemærk at det er valgfrit om man vil indskyde -e- eller ej i disse ord, og at det altså altid er korrekt at lade være med at indskyde -e- i verber der i infinitiv ender på en trykstærk vokal.

(c) Ordene vi(e) og gi(e)

To verber der i infinitiv kan udtales i én eller to stavelser, kan skrives enten med eller uden -e: gi eller gie (hale sejl op) og vi eller vie.

(2) Præteritum

I verber der i præteritum bøjes som ri, bo osv., skrives præteritumendelsen -ede, altså riede, boede, syede osv. Præteritum af verbet dø skrives døde.

Verber som i præteritum ender på trykstærk vokal, føjer -s direkte til den trykstærke vokal: Kysten sås tydeligt.