Vi skriver dig til - Forord

Forord

I jubilæumsbogen om Dansk Sprognævn – Henrik Galberg Jacobsens
På sproglig grund – kan man læse at der fra 1955 til 2005 har været
ansat 37 videnskabelige medarbejdere i nævnet, og at der blandt
disse er to dr.phil.er. Den ene er Aage Hansen, der i 1968 var knyttet
til Sprognævnet for at hjælpe til med en ny udgave af Retskrivningsordbogen,
og den anden er Vibeke Sandersen. Vibeke disputerede
den 4. december 2003 ved Københavns Universitet, i en
moden alder, tør man godt sige; så om en karrieredisputats var der
ikke tale. Måske syntes hun at hun skyldte sin Alma Mater et magnum
opus inden hun gik på pension. På Det Kongelige Bibliotek
havde hun i mange år hver onsdag udforsket skrivefærdighed og
skriftsprog hos menige danske soldater i treårskrigen 1848-50, men
nu var hun ved vejs ende og kunne indlevere en afhandling på næsten
tusind sider: Jeg skriver dig til for at lade dig vide. Bogens omslag
prydes af en tegning af Hedvig Collin hvor et regiment tinsoldatagtige
gardere med trommer og fane marcherer bort fra Dybbøl
Mølle, en tegning der trods et par betuttede unge kvinder og en
grædende pige blandt de afbildede virker upassende munter. Men
festligt ser det ud, og det er jo længe siden soldaterne drog af sted.

Afhandlingen er et sproghistorisk pionerarbejde. Fx er det interessant
at bemærke at en række af de stavefejl der er udbredte i dag,
også var det for over 150 år siden. Mange af disse stavefejl er udtalebetingede,
og Vibeke påviser i sin afhandling at visse udtaler der
tidligere blev antaget at have udgangspunkt i lavkøbenhavnsk, næppe
har haft København som udbredelsescentrum.

Vibeke blev seniorforsker i Dansk Sprognævn 1. april 1992, efter
tidligere at have været ansat ved Danmarks Lærerhøjskole (nu
Danmarks Pædagogiske Universitet). I sit lange virke i nævnet har
hun vist at hun besidder alle de traditionelle dyder: Hun er flittig,
omhyggelig og samvittighedsfuld og dertil hensynsfuld og opmærksom.
Det kommer blandt andet til udtryk i hendes arbejde i svartjenesten.
Efter dennes lukketid ser vi hende jævnligt stadig ved
telefonen fordi hun ikke nænner at lukke munden på en entusiastisk
spørger. Og derefter er der lige nogle e-post-svar der skal skrives og
sendes, ligesom dagens spørgsmål og svar efter vagten gerne skal
noteres til brug for Nyt fra Sprognævnet. Vibeke har i flere år været
redaktionssekretær for dette kvartalsskrift og selv været storleverandør
af artikler til det. Siden 2004 har hun været nævnets nordiske
sekretær, hun var primus motor i arbejdet med at arrangere konferencen
i anledning af nævnets jubilæum, og nu redigerer hun sammen
med en kollega bogen med foredragene fra konferencen. Dertil
kommer at hun for øjeblikket forbereder en nordisk konference om
klarsprog, et emne hun er meget optaget af, og som hun har skrevet
om i et temanummer af Nyt fra Sprognævnet (2005/1). Det siger
derfor sig selv at det er et stort tab for Sprognævnet at Vibeke nu
trækker sig tilbage. Det bliver næppe til lediggang, for som udløber
af sin doktorafhandling arbejder hun på en udgave af soldaterbrevene
og på et bidrag om literacy fra ca. 1800 til en ny dansk sproghistorie.
Men måske bliver der alligevel lidt bedre tid til opera og
børnebørn.

Vibeke fortæller at hun altid har været glad for sit arbejde i Sprognævnet,
og arbejdsglæde plejer jo at være et tegn på at man slår til
og gør det godt. Blandt kollegerne er hun meget vellidt, og det skyldes
ikke kun at hun aldrig har sagt nej når arbejdsopgaverne skulle
fordeles. Hun har også veludviklede sociale færdigheder, og i instituttets
frokostpause går der aldrig en engel gennem stuen når hun er
til stede. Hun tager gerne ordet og er heller ikke uvillig til at fastholde
det, så det er ikke altid hun i samtaler overholder de almindelige
regler for ’turn-taking’. Men det skyldes ikke at hun ved at bemægtige
sig scenen ønsker at skaffe sig herredømme, tværtimod. Vibeke
er overhovedet ikke et magtmenneske, men en vis snakkesalighed
kan man ikke frakende hende.

Vibeke kan gå på pension i sikker forvisning om at hun på alle måder
har ydet en stor og fortjenstfuld indsats i Sprognævnet. Vi kipper
med flaget og ønsker hende et godt otium.

København, maj 2006
Niels Davidsen-Nielsen