Eksempel 1: Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning
9 dybdegående interviews.
Eksempel 1: Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning
I forvaltningens sprogprojekt inddrog man brevmodtagere for at finde ud af hvilke problemer der var med forvaltningens breve, set fra modtagerens perspektiv.
Man lavede 9 dybdegående interviews med konkrete modtagere af breve fra forvaltningen. Det foregik ved at man leverede brevet til modtageren og registrerede modtagerens spontane reaktion da vedkommende læste brevet for første gang.
Modtagernes reaktioner blev analyseret ud fra kriterier som man lagde særligt vægt på i projektet, nemlig om modtagerne forstod brevene, om de mente de fik svar på deres spørgsmål, og om de opfattede Teknik- og Miljøforvaltningen som serviceorienteret.
Fordele og ulemper
Blandt fordelene ved denne type undersøgelse er at man kommer meget tæt på den faktiske situation man befinder sig i som tekstmodtager: Modtageren blev ikke bedt om at reagere på et brev der kunne være skrevet til vedkommende, men på et brev der faktisk var skrevet til vedkommende og derfor havde konsekvenser for modtageren.
Blandt ulemperne er at analysen er meget lille, dvs. det kan være svært at generalisere fra de 9 udvalgte modtagere til alle modtagere af breve fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Desuden er undersøgelsesdesignet ret resursekrævende fordi man har testet brevene på reelle modtagere. Af resursehensyn kan man vælge at arbejde med potentielle modtagere, dvs. modtagere der kunne have modtaget den tekst eller teksttype man undersøger. I undersøgelsen har man også valgt at opsøge modtageren i hjemmet; en mindre resursekrævende løsning kunne fx have været at invitere modtagerne til at deltage i en fokusgruppe.
Tilbage til Undersøg hvad modtagerne synes om organisationens tekster