Spring navigation over
Forside/Nyheder og arrangementer/‘Kyiv’ er kåret til årets ord 2022

16.12.2022

‘Kyiv’ er kåret til årets ord 2022

Forside/Nyheder og arrangementer/‘Kyiv’ er kåret til årets ord 2022

Sammen med Klog på Sprog på DR P1 har Dansk Sprognævn kåret Kyiv som årets ord 2022.

Kyiv blev kåret som det ord der bedst karakteriserer 2022.

Juryen bestod af Thomas Hestbæk Andersen (Sprognævnets direktør), Amalie Langballe (forfatter), Anne Kirstine Cramon (kommunikationsrådgiver, debattør og radiovært), Andrea Alberte Stengaard (assisterende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab) og Adrian Hughes (vært på Klog på Sprog på P1).

Ordet blev udvalgt på baggrund af de mange kandidater der den seneste måned er blevet indsendt af danskerne. Sprognævnet har i år modtaget flere end 300 forskellige forslag til årets ord.

Andre kandidater til årets ord var bl.a. inflation, elskam og sparetid.

I sidste ende vandt Kyiv titlen som årets ord og skriver sig dermed ind ved siden af coronapas (2021), samfundssind (2020) og klimatosse (2019).

Kåringen fandt sted ved en liveudsendelse af Klog på Sprog, som du kan høre på Klog på Sprogs hjemmeside.

Læs mere om Dansk Sprognævns anbefalinger til oversættelse af ukrainske navne i danske tekster.

Læs mere om stavemåden Kyiv i Nyt fra Sprognævnet fra maj 2022 på vores hjemmeside eller som PDF.