Mailgate, kødklister og askesky - ord og udtryk fra året der gik

Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn

Da det i september måned kom frem at en medarbejder i Sundhedsministeriet i 2009 var blevet beordret til at slette en række mails om overbetaling af privathospitaler, blev sagen i medierne lynhurtigt døbt mailgate. Dermed var de fleste formodentlig klar over betydningen, for siden midten af 1980’erne har man kunnet bruge efterleddet –gate synonymt med ’-skandale’. I tidens løb har man således talt om fx Irangate (om USA’s hemmelige våbensalg til Iran i 1986), Hansengate (om daværende justitsminister Erik Ninn-Hansens ulovlige forhindring af familiesammenføringer for tamilske flygtninge; også kendt som Tamilsagen) og zippergate (om Bill Clintons udenomsægteskabelige forhold til praktikanten Monica Lewinsky; af amerikansk zipper ’lynlås’ + -gate).

Oprindelsen til denne sprogbrug er ordet Watergate, der er navnet på den bygning hvor Demokraternes nationalkomité havde sit hovedkvarter under den amerikanske valgkamp i 1972. Et indbrud i denne bygning viste sig senere at være planlagt af præsident Richard Nixons medarbejdere, og som følge deraf måtte Nixon gå af som præsident. Sagen fik navnet Watergate-skandalen eller bare watergate – men andetleddet –gate har altså for længst løsrevet sig fra sin oprindelige sammenhæng og kan nu bruges som et ildevarslende mærkat til en mulig skandale. Seneste skud på stammen er den såkaldte Plummergate i Danmarks Radio.

En af de sikre kandidater til årets ord må være Udkantsdanmark. Det har ganske vist været kendt siden 1991, men man kan vist roligt sige at det for alvor har fået sit gennembrud i 2010. Ordet bruges om den del af Danmark der ligger i yderområderne, dvs. de områder af Danmark der ligger langt væk fra de store byer. Det er områder af Danmark der er ramt af stor arbejdsløshed, og som er præget af ringere økonomisk vækst end resten af landet. Der er altså tale om et temmelig negativt ladet ord, og man kan egentlig ikke fortænke udkantsdanskerne i at være en anelse fortørnede over udtrykket. Som en skribent i Nordjyske Stiftstidende udtrykte det: ”Kan vi da ikke snart blive fri for udtrykket "Udkantsdanmark" - det findes ikke. Der er ingen udkanter i landet. Alle egne er centrum for dem, der bor der” (Nordjyske Stiftstidende 2. juli 2010).

Måske var det derfor dagbladet Politiken i samarbejde med P3-programmet Den løse Kanons lyttere i foråret afholdt en konkurrence om at finde et bedre ord end Udkantsdanmark. Blandt kandidaterne var Baglandet og Hjertelandet, men det blev nu Baglandet der løb af med sejren. Ordet bagland er ganske vist etableret i andre betydninger. Den oprindelige betydning af bagland er således ’landområde der ligger bag en frontlinje eller en kyst- eller grænsestrækning’, og siden 1970 er det også blevet brugt overført i konstruktioner som ”det politiske bagland”, ”have baglandet i orden” og lign. Om Baglandet vil kunne udkonkurrere betegnelsen Udkantsdanmark, må tiden vise.

Under sommerens VM i fodbold i Sydafrika lærte vi ordet vuvuzela at kende. En vuvuzela er et langt truthorn der udsender en gennemtrængende tone når man blæser i det – og det var der mange af fodboldtilskuerne der gjorde. I mange lande blev tv-seerne så irriterede over larmen at man forsøgte at få hornene forbudt, men det blev der nu ikke noget af. Oprindelsen til ordet vuvuzela er usikker, men ifølge Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk/ddo) stammer det fra et bantusprog, enten zulu eller xhosa. Nogle mener at ordet er lydefterlignende og betyder 'frembringe en høj vuvu-lyd', mens andre hælder til at det er dannet til et udsagnsord med betydningen 'drysse krydderier på mad' og mere overført 'peppe stemningen op'. En tredje mulighed er at vuvuzela er dannet til vuvu, der i de fattige sydafrikanske townships er slang for ’byge’. Ordet vuvuzela skulle da hentyde til den ”byge” af lyd der vælter ned over fodboldspillerne …

Det var ikke lyd der væltede ned over Island og store dele af Nord- og Vesteuropa i april måned, men derimod aske. Vulkanen Eyjafjallajökulls udbrud 14. april 2010 var årsag til store udslip af vulkansk aske, og pludselig var ordet askesky på alles læber. Askeskyen førte til store problemer i luftfarten, tusindvis af flyafgange blev aflyst, og millioner af passagerer askede inde fordi de var blevet askeramt. Ordet askesky finder dog næppe vej til Retskrivningsordbogen. Det volder ingen staveproblemer, og det kan dannes helt regelmæssigt hvis man har brug for et ord der betegner en sky af aske. Det har man haft mange gange før i tidens løb, og det vil man sikkert få mange gange igen fremover.

Heller ikke ordet kødklister skal man vente at finde i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen. Ordet blev flittigt brugt i februar som den noget klamme dagligsprogsbetegnelse for enzymet trombin (ofte fejlagtigt skrevet thrombin), der kan anvendes til at sætte mindre kødstykker sammen til større. Et ekspertudvalg i EU tillod under store protester fra bl.a. Danmark at enzymet måtte anvendes i fødevareproduktion.

I sig selv er hverken kød eller klister jo negative ord. Men klister har for mange sprogbrugere nogle medbetydninger i retning af noget klæbrigt, ulækkert, sammenrodet stads. Og når man så sætter det sammen med ordet kød, giver det jo nogle temmelig ulækre associationer. Det har formodentlig været en medvirkende årsag til den store modstand mod enzymet.

Også ordene blodmineraler og konfliktmineraler giver ubehagelige associationer. De blev udbredt i forbindelse med dokumentarfilmen Blod i mobilen og dækker over mineraler der udvindes fra illegale miner i Congo. Mineralerne bruges bl.a. i mobiltelefoner, pengene går til væbnede militser, og det farlige arbejde udføres af børn. Ordene har et par lidt ældre paralleller i bloddiamanter og konfliktdiamanter, der siden 2000 har været kendt som betegnelser for diamanter der finansierer krige i Afrika.

Af andre ord og udtryk der har været brugt meget i 2010, men som ikke nødvendigvis er opstået i år, kan nævnes genopretningsplan, fedtafgift, ghettopakke, ghettoplan, tabletcomputer, kropsscanning (i lufthavne), 360-graders-eftersyn (om grundigt eftersyn af folkeskolen), klyngeledelse (om ny ledelsesstruktur i børneinstitutioner; institutionerne samles i ”klynger”), jægerbogssag, zumba (en slags fitness), den rådne banan (om Udkantsdanmark, se ovenfor), lækagesag, nulvækst, iPad, burkarapport, WikiLeaks og pointsystem.

Alt i alt er der tale om ord og udtryk der på den ene eller den anden måde har præget samfundsdebatten i årets løb. De afspejler hvad der er sket i det forløbne år, både i udlandet og herhjemme, og de viser hvad der blev talt om på arbejdspladserne, på uddannelsesinstitutionerne, blandt politikerne og i medierne - og rundtomkring i de små hjem.

Se flere nye ord i Nye Ord i Dansk.