Dansk Sprognævn indgår i Netværket for sprognævnene i Norden (NSN). Netværket tæller sprognævnene og sprogrådene for dansk, finsk, færøsk, grønlandsk, islandsk, norsk, samisk og svensk. NSN understøttes af bevillinger fra Nordisk Ministerråd og sprognævnene selv. Centralt i netværket sidder de nordiske sekretærer. Frem til august 2019 har Eva Skafte Jensen varetaget denne funktion for Dansk Sprognævn. Nu er arbejdet lagt i hænderne på Marianne Rathje.
Hvert år arrangerer NSN et netværksmøde, og hvert andet år arrangeres i sammenhæng hermed et nordisk sprogmøde i samarbejde med de nationale sprognævn. I 2019 foregik både netværksmødet og sprogmødet i Nuuk, og især sprogteknologi blev debatteret intenst. Fra et overordnet emne som sprognævnenes rolle i de sprogteknologiske satsninger som vi ser for tiden i Norden, til konkrete kortlægninger af nordisk sprogteknologisk infrastruktur kom mødet vidt omkring og godt i dybden. I forlængelse af det seneste møde arrangerer det norske Språkrådet i 2020 et større nordisk møde om netop sprogteknologi i Oslo. Du kan i øvrigt læse mere om sprogteknologi i Sabine Kirchmeiers artikel ”Dansk Sprogteknologi i Verdensklasse” som vi bragte i Nyt fra Sprognævnet 2019/2.
Netværkets publikation
Netværket for sprognævnene i Norden udgiver hvert år Språk i Norden som rummer artikler om aktuelle sproglige emner og en oversigt over nordiske publikationer om sprog og ordbøger i det pågældende år. Språk i Norden kan læses på Tidsskrift.dk.
Historien bag det nordiske samarbejde
Det nordiske samarbejde var ifølge tidligere professor på Syddansk Universitet i Odense (SDU) Henrik Galberg Jacobsen (2005: 9) afgørende for oprettelsen af Dansk Sprognævn tilbage i 1955. Dansk, norsk og svensk har så mange fællestræk at de fleste der har disse sprog som modersmål, kan kommunikere med hinanden på deres eget sprog. Som Galberg Jacobsen pointerer, lagde det nordiske perspektiv beslag på en stor del af Dansk Sprognævns arbejdskraft i de første 10-15 år, hvor man involverede sig i fællesnordiske udforskninger af terminologi indenfor postvæsen, flytrafik og meteorologi, og hvor man arbejdede sammen om at finde afløsningsord og nordiske stavemåder for især engelsk-amerikanske låneord (2005: 14).
I dag fylder dette arbejde ikke så meget, hvilket hænger sammen med at det vægtes ganske forskelligt mellem de enkelte sprognævn og -råd. Grønlandske Oqaasileriffik har en stor, lovbunden opgave med at vejlede myndighederne i grønlandsk, og derfor fylder terminologiarbejdet meget her. Den (tilsvarende) opgave er mindre for Dansk Sprognævn som i højere grad fokuserer på at vejlede myndigheder (og andre) i klar kommunikation (klarsprog) end i terminologi.
Derudover er der stor forskel på den sprogpolitiske opfattelse mellem de nordiske sprognævn: Nogle sprognævn er fortalere for en ganske puristisk og sprogrøgtende linje, som vi i Dansk Sprognævn ikke arbejder efter. Og nogle sprognævn – fx Språkrådet i Norge – er meget aktive i arbejdet med sproglovgivning, mens vi i Dansk Sprognævn fokuserer på forskning og formidling.
Så snarere end at mødes om terminologi og sprogpolitik mødes vi i NSN og udveksler erfaringer og lærer af hinanden om emner som (senest) sprogteknologi, sproglig mangfoldighed, sproget i nye digitale kommunikationsformer og svartjenesterne.
Henrik Galberg Jacobsen (2005): På sproglig grund. Dansk Sprognævn fra a til å 1955-2005. Dansk Sprognævns skrifter 35. Odense. Syddansk Universitetsforlag.
Læs mere i artiklen ”Grineren – og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse” af Anna Hartling i Nyt fra Sprognævnet 2012/1.
… at fritter og fritteren som slangord for ’fritidshjem’ (det som mange i dag kender som sfo’en) er blevet brugt i Politiken så tidligt som 1949? Kaj Bom nævner det i bogen ”Mere om slang” fra 1950 i et kapitel om ”Børne-slang”, hvor han også nævner fx legeren om ’legepladsen’, losseren om ’lossepladsen’, rullerne om ’rulleskøjterne’.