Vidste du at der findes præpositioner (forholdsord) der kan stå efter deres styrelse, fx i Han kommer et andet sted fra? Den slags efterstillede præpositioner kaldes også postpositioner – en temmelig ukendt og uudforsket ordklasse i dansk. I denne artikel vises det at der findes tre typer postpositioner, og at de forekommer i bestemte grammatiske kontekster.
Denne artikel handler om ordklasser, nærmere bestemt om forholdsord. De fleste dansktalende ved sikkert at dansk har forholdsord, og at disse står før deres styrelse, fx på i Han lagde den på bordet. Forholdsordene betegnes derfor som PRÆPOSITIONER: Forleddet præ- angiver at forholdsordet står før sin styrelse.
I mange sprog, fx japansk og tyrkisk, står forholdsordene efter deres styrelse. Det svarer til at man i dansk ville have rækkefølgen bordet på (i stedet for på bordet). Når forholdsordene står efter deres styrelse, betegnes de i sprogvidenskaben som POSTPOSITIONER. Lidt forenklet kan man sige at postpositioner er efterstillede præpositioner.
Dykker man ned i den traditionelle forskningslitteratur om dansk, nævnes postpositioner kun i forbifarten – eller også nævnes de slet ikke (se dog Hansen 1967: 304–311). Når de nævnes, bliver det typisk påpeget at de kun forekommer i faste konstruktioner eller lignende (se fx Lundskær-Nielsen & Holmes 2010: 425 og Togeby 2003: 85). Og det at de nogle gange slet ikke nævnes, kunne tyde på man ikke mener at de findes i dansk – de er derfor irrelevante.
Jeg mener dog at der rent faktisk findes postpositioner i dansk. Der er flere postpositioner end hvad den traditionelle forskningslitteratur giver udtryk for, og de optræder ikke kun i faste konstruktioner. I denne artikel vil jeg gennemgå de enkelte postpositioner og de kontekster de forekommer i (og ikke forekommer i). Artiklen bygger på en række af mine publikationer, og man kan deri læse mere om postpositioner (Nguyen 2019; 2020a; 2020b; 2021a; 2021b; 2022).
Tre typer af postpositioner
Man kan dele postpositionerne op i tre typer:
- postpositioner der tilføjer eller fratrækker en referent (inklusive, eksklusive og med)
- postpositioner der sammen med deres styrelse betegner et udstrakt tidsrum eller et udstrakt fysisk rum (over og igennem)
- postpositioner der ikke hører til nogen af de to ovenstående typer (fra og imellem)
Ved hjælp af sprogbrugseksempler gennemgår jeg i det følgende alle postpositioner og viser hvordan de bruges (og ikke bruges). I eksemplerne står postpositionerne i fed skrift, men ellers fremstår eksemplerne sådan som sprogbrugeren har produceret dem – dvs. med de retskrivningsmæssige og stilistiske afvigelser der måtte være.
Postpositioner der tilføjer eller fratrækker en referent
Når man bruger en postposition af denne type, tager man for givet at der i forvejen findes et antal referenter (dvs. et antal personer, ting eller noget helt tredje). Postpositionen tilføjer en referent til dette antal referenter eller trækker en referent fra dette antal. Se eksempler nedenfor:
(1) En aften i en cafe i Holstebro var de kun ni, værten og entertaineren inklusive.
(Eksempel fra KorpusDK)
(2) Kun få steder mødte kun en enkelt op, ellers var der fra to til seks mødedeltagere, mig selv eksklusive.
(Eksempel fra Danmarks Miljøundersøgelser: https://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/rapporter/AR180.pdf)
(3) Og Herrens ild falder ned og fortærer ikke blot ofret, men altret med.
(Eksempel fra KorpusDK)
I (1) tages det for givet at der er et (ikke nærmere bestemt) antal referenter på en café, og postpositionen inklusive anfører at værten og entertaineren skal regnes med til dette antal. I (2) tages det for givet at der er to til seks referenter, og postpositionen eksklusive trækker jeg-personen fra dette antal referenter. I (3) tages det for givet at der er én referent som fortæres, nemlig ofret, og til denne ene referent tilføjes referenten altret.
Postpositioner der sammen med deres styrelse betegner et udstrakt tidsrum eller et fysisk rum
Denne slags postpositioner betegner sammen med deres styrelse enten et udstrakt tidsrum eller et udstrakt fysisk rum. Det udstrakte tidsrum kommer til udtryk ved at noget finder sted i hele tidsrummet. Postpositionen igennem betegner sammen med sin styrelse et udstrakt tidsrum:
(4) Mødeaktiviteten fortsatte aftenen igennem.
(5) Han gik derned hver aften efteråret igennem.
(Eksempler fra KorpusDK)
I (4) foregår den mødeaktivitet der omtales, i hele det tidsrum som postpositionen igennem og dens styrelse aftenen udtrykker. Mødeaktiviteten foregår hele aftenen. Det samme gør sig gældende i (5): Personen bag han gik ned til et eller andet sted hver aften hele efteråret.
På samme måde betegner postpositionen over og dens styrelse udstrakte tidsrum:
(6) Hensigten holdt dengang knap nok sommeren over.
(7) 793 gange måtte vægterne slukke de kaffetørstiges tændte maskiner, der let kan antænde en storbrand, hvis den står og snurrer week-enden over.
(Eksempler fra KorpusDK)
I (6) er der tale om en hensigt der knap nok holdt hele sommeren, og i (7) er der tale om at nogle maskiner let kan antænde en storbrand hvis de står og snurrer hele weekenden.
I (4)-(7) har vi set eksempler på udstrakte tidsrum. Postpositionen over kan også være med til at betegne udstrakte fysiske rum. Det udstrakte fysiske rum kommer til udtryk ved at noget foregår mange steder rundtomkring i det fysiske rum. I denne sammenhæng forekommer over typisk med styrelsen verden (og med Jorden og kloden), se (8). Over kan dog også forekomme med landet som sin styrelse, se (9).
(8) Storbyernes unge finansgenier ligner hinanden verden over.
(9) Biograferne landet over bugner i øjeblikket af gode film!
(Eksempler fra KorpusDK)
Over og dens styrelse udtrykker her et udstrakt fysisk rum på følgende måde: I (8) beskrives det at finansgenierne ligner hinanden mange steder rundtomkring i verden, og i (9) er der tale om biografer som findes mange steder rundtomkring i landet.
Postpositioner der ikke hører til nogen af de to andre typer
Den tredje type postpositioner er en restgruppe som består af fra og imellem. Fra betegner afstamning og bevægelse, og dens styrelse er et stedsudtryk der typisk består af substantivhelheder med substantiverne sted, vej/vegne og side:
(10) I huset havde man guld og sølv, drak af glasbægre fra Vesteuropa og brugte kostbare kander samme sted fra.
(11) Lige da hun var trådt ind af døren, kom overlægen styrtende den anden vej fra.
(12) Halvt for sjov råber jeg som en flagermus, og jeg får øjeblikkelig svar af skingert hviskende stemmer, som kommer alle vegne fra.
(Eksempler fra KorpusDK)
(13) Han gifter sig anden gang med den purunge Anna, der langt hen ad vejen med sin kærlighed og sunde fornuft får Fjodor bragt fra mørket ind i lyset. Så han til slut får anerkendelse alle sider fra.
(Eksempel fra Horsens Folkeblad: https://hsfo.dk/artikel/roman-dostojevskij-fra-vugge-til-grav-2017-7-5)
Udover disse substantivhelheder er der interessant nok også nogle få adverbielle og adjektiviske helheder der kan fungere som styrelse. I de følgende eksempler drejer det sig om rundt omkring, centralt og indvendigt:
(14) Mens felbarterne tog mål af ham, hørte Teodor en dæmpet fnisen rundt omkring fra.
(En felbart er et fantasivæsen; eksemplet er fra KorpusDK.)
(15) Centralt fra fik man at vide, at en blodproppatient på Sjællands Odde skulle køres til København.
(Eksempel fra Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11125754/sundhedsvaesenet-skal-styres-fra-centralt-hold/)
(16) Sørg for at dørene kan låses indvendigt fra med en nøgle, som du kan tage med dig.
(Eksempel fra Falck: https://www.falck.dk/globalassets/privat/alarm/gode-rad/tjek-dit-hus.pdf)
Som antydet er det ikke alle stedsudtryk der kan fungere som styrelse for postpositionen. Det gælder bl.a. substantivhelheder der indeholder andre substantiver end sted, vej/vegne og side. De følgende sætninger er derfor ugrammatiske (markeret med en asterisk *):
(17) *Vi brugte kostbare kander samme by fra.
(18) *Stemmerne kom alle retninger fra.
Den sidste postposition jeg vil gennemgå, er imellem. Imellem bruges til at udtrykke abstrakte relationer mellem størrelser der typisk er mennesker eller begreber:
(19) Men det er ingen hemmelighed, at der i "visse kredse" i Florida i disse uger er en voldsom aktivitet advokatkontorer imellem.
(20) Af disse taler ser vi mange detaljer vedrørende det daglige liv og de tvister, der opstod borgerne imellem.
(21) Nogle gange tror jeg også, det handler om jalousi børnene imellem.
(Eksempler fra KorpusDK)
(22) Der er mening og orden at finde i alle interaktioner, både på ytringsniveau og forskellige ytringer imellem […].
(Jørgensen 2017: 9)
(23) De forskellige nominalsyntagmer i vores korpus blev gennemgået, for at afdække systematiske grupperinger syntagmerne imellem.
(Hamann et al. 2011: 174)
Hvis relationen ikke er abstrakt, men konkret og fysisk-rumlig, kan postpositionelt imellem ikke bruges. Dette ses i følgende eksempel:
(24) *Han luftede hunden buskene imellem.
Det vil sige at postpositionelt imellem bruges i færre kontekster end præpositionelt imellem. Præpositionelt imellem kan nemlig bruges både ved konkrete og abstrakte relationer:
(25) Han luftede hunden imellem buskene.
(26) […] mange detaljer vedrørende det daglige liv og de tvister, der opstod imellem borgerne.
(Sammenlign med hhv. (24) og (20).)
Sammenfatning
I denne artikel har jeg vist at der findes en række postpositioner i dansk, og at de forekommer i bestemte grammatiske kontekster. Selvom det til en vis grad er begrænset hvor de kan forekomme, er det i det mindste klart at de ikke kun forekommer i faste forbindelser – hvilket nogle grammatikere indenfor den traditionelle forskning ellers hævder.
Det er væsentligt at bemærke at jeg i denne artikel har taget udgangspunkt i postpositioner som kan bruges som præpositioner. Det er dog muligt at der findes postpositioner som ikke har et præpositionelt modstykke. Dette gælder en række perfektum participiumsformer, herunder fraregnet, undtaget, indbefattet, fx i mig selv fraregnet/undtaget/indbefattet. Disse regnes normalt ikke for præpositioner i nogen kontekst, men kan siges at være postpositioner når de er forbundet med et substantivisk led til venstre. De tilføjer eller fratrækker en referent, ligesom inklusive, eksklusive og med.
Hertil kommer retningsadverbier som rundt og hen. De betragtes som regel heller ikke som præpositioner i nogen kontekst, men kan ligeledes siges at være postpositioner når de er forbundet med et substantivisk led til venstre, fx Landet rundt var der oprør og Vi kørte et andet sted hen. Rundt betegner udstrakte fysiske rum, ligesom over, og hen betegner retning og forekommer udelukkende med visse stedsudtryk, ligesom fra.
Sådanne participiumsformer og retningsadverbier har altså visse semantiske og syntaktiske fællestræk med de postpositioner jeg har diskuteret i denne artikel, og der er derfor god ræson i også at betragte sådanne ord som postpositioner. Jeg har tidligere argumenteret for og imod, se fx Nguyen (2020a; 2022).
Hvis det er rigtigt at dansk har mange postpositioner, og at disse også forekommer udenfor faste udtryk, må man overveje om postpositionskategorien skal figurere i ordbøger som Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog. Som videre konsekvens bør det overvejes om postpositioner skal indgå i undervisningen i fx folkeskolen og gymnasiet – på linje med andre ordklasser. Endelig bør postpositioner behandles mere indgående i grammatiske beskrivelser. Tiden vil vise om der er nogen der griber disse tanker og fortsætter i dette spor.
Litteratur
Hamann, Magnus G.T., Simon Bierring Lange & Karen Kiil Brøcker (2014). Tunge led i forfelt og ekstraposition – et fænomen i dansk talesprogsgrammatik. I: 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Inger Schoonderbeek Hansen & Peter Widell (red.). Aarhus. Aarhus Universitet. 171–175.
Hansen, Aage (1967). Moderne dansk III. København. Grafisk Forlag.
Lundskær-Nielsen, Tom & Philip Holmes (2010). Danish: A comprehensive grammar. Abingdon & New York. Routledge.
Jørgensen, Maria (2017). Skrift vs. tale på internettet: Et argument for en interaktionelt fokuseret tilgang til skriftlige samtaler på Facebook. Journal of Language Works – Sprogvidenskabeligt Studentertidsskrift 2(2), 5–18. https://tidsskrift.dk/lwo/article/view/95998/144856.
Nguyen, Michael (2019). On some postpositional elements in Danish. I: The Sign of the V: Papers in Honour of Sten Vikner. Ken Ramshøj Christensen, Henrik Jørgensen & Johanna Wood (red.). Aarhus. Aarhus Universitet. 449–465. https://ebooks.au.dk/aul/catalog/download/348/235/1213-2?inline=1.
Nguyen, Michael (2020a). A grammar of the adpositional phrase in Danish. On left located complements. Aarhus. Aarhus Universitet, ph.d.-afhandling.
Nguyen, Michael (2020b). Har dansk produktive postpositioner? Ny forskning i grammatik 27, 87–106. https://tidsskrift.dk/nfg/article/view/122133.
Nguyen, Michael (2021a). Om præ- og postpositionel brug af fra. I: 18. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Yonatan Goldshtein, Inger Schoonderbeek Hansen & Tina Thode Hougaard (red.). Aarhus. Aarhus Universitet. 417–436. https://projekter.au.dk/fileadmin/projekter/Muds.dk/rapporter/Muds18_2_.pdf.
Nguyen, Michael (2021b). Adpositionel brug af statiske retningsadverbier. I: Med fornøden agtelse. Festskrift til Jørgen Schack på 60-årsdagen 14. maj 2021. Margrethe Heidemann Andersen & Eva Skafte Jensen (red). Bogense. Dansk Sprognævn. 221–237.
Nguyen, Michael (2022). Mulige NP-placeringer ved retningsadverbium + præposition. NyS, Nydanske Sprogstudier (60), 190–224. https://www.nys.dk/article/view/129351/176692.
Togeby, Ole (2003). Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære. København. Gads Forlag.
Internetkilder
Danmarks Miljøundersøgelser: https://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/rapporter/AR180.pdf (lokaliseret 14.2.2022).
Falck: https://www.falck.dk/globalassets/privat/alarm/gode-rad/tjek-dit-hus.pdf (lokaliseret 14.2.2022).
Horsens Folkeblad: https://hsfo.dk/artikel/roman-dostojevskij-fra-vugge-til-grav-2017-7-5 (lokaliseret 14.2.2022).
Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11125754/sundhedsvaesenet-skal-styres-fra-centralt-hold/ (lokaliseret 14.2.2022).
KorpusDK (en tekstdatabase som indeholder ca. 56 millioner ord): https://ordnet.dk/korpusdk (lokaliseret 10.3.2022).